Generelt om evalueringer

Evalueringer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole


1. Formålet med evalueringerne

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ønsker en løbende udvikling af alle undervisnings-aktiviteter, og højskolen prioriterer derfor evalueringer af alle forløb og kurser for at kunne inddrage tilbagemeldinger fra studerende og kursister i udviklingsarbejdet.

Evalueringerne har flere formål:

  1. De er et redskab for studerende/kursister til at gøre status over det udbytte, de har fået, og hvor der evt. skal sættes ind i kommende forløb.
  2. De er en vigtig kilde for underviserne i forbindelse med planlægning af kommende forløb og udvikling af fagene i det hele taget.
  3. De giver institutionen mulighed for at kontrollere, at undervisningen planlægges og gennemføres, så studerende / kursister har mulighed for at nå de ønskede læringsmål.

Højskolen forventer, at alle studerende/kursister deltager i evalueringerne, og det er et mål, at 75% af alle evalueringer har en svarprocent på 75 eller højere. Evalueringer med en svarprocent under 50 indgår ikke i samlede beregninger/statistikker.

Evalueringerne er anonyme på den måde, at ingen kan se, hvad den enkelte studenderende har givet af talværdier eller kommenteret. Men det oplyses i evalueringen, hvilke studerende der samlet set har deltaget i den.

Der er åbenhed om evalueringerne, så studerende, kursister og undervisere kan via uddannelsesadministrationen få de evalueringsrapporter, de måtte ønske at se.

 

2. Kvantitative og kvalitative metoder

Højskolen bruger både kvantitative og kvalitative metoder. Før hvert semester tager uddannelsesledelsen i dialog med underviserne stilling til, hvilke forløb/kurser der skal evalueres på hvilken måde.

Der gennemføres som minimum en brugertilfredshedsundersøgelse af alle forløb og kurser. Grundmodellen indikerer, om de enkelte forløb planlægges og gennemføres, så om fagets formål kan nås, men grundmodellen kan ikke over tid stå alene. Alle forløb bør derfor med mellemrum evalueres udover brugertilfredshedsundersøgelsen.

Grundmodellen: En brugertilfredshedsundersøgelse, som tager afsæt i fagets formål og viser de studerendes vurdering af planlægning og gennemførelse, samt om de har nået / har haft mulighed for at nå fagets mål. Grundmodellen giver mulighed for rent kvantitativt at sammenligne fag på tværs og over tid. Der findes en grundmodel for hhv. dagstudier og efter- og videreuddannelsesaktiviteter.

Grundmodellen suppleret med spørgsmål: Brugertilfredshedsundersøgelsen kan suppleres med spørgsmål af specifik interesse for et forløb/kursus, hvis det ønskes at få de studerendes vurdering af fx undervisningsformer, pensum eller oplægsholdere. Der udformes en ramme for, hvordan disse spørgsmål kan stilles. Det er et mål, at det samlede skema holder sig under 20 spørgsmål.

Fokusgruppeinterview: En dialogbaseret undersøgelse, som bruges, når der er behov for at gå i dybden med udvalgte emner, fx nye tiltag, tilbagemeldinger på komplekse spørgsmål, baggrund for holdninger eller diskussion af forslag til løsninger. Fokusgruppeinterview gennemføres som hovedregel af en anden end forløbets underviser(e) for at understrege ønsket om en åben dialog.

Andre evalueringer: Evalueringer af undervisningen suppleres med evalueringer af de faciliteter, der danner ramme om undervisning, fx fysiske forhold, administration, it og studiemiljø. Højskolen gennemfører de lovpligtige studiemiljøundersøgelse, og bl.a. på baggrund af dem tages der sammen med De Studerendes Råd løbende stilling til, hvad der er behov for at evaluere. Disse evalueringer kan gennemføres på tværs af afdelinger og uddannelser/kurser.

3. Tidsmæssige rammer

Evalueringsskemaer udsendes i slutningen af et forløb. For at sikre en høj svarprocent sættes der så vidt muligt tid af i undervisningen til at udfylde skemaet.

Hvis forløbet afsluttes med en skriftlig eksamen, kan evalueringen placeres før eller efter eksamensafleveringen, alt efter om underviser/uddannelsesleder ønsker, at eksamenen skal indgå i evalueringen. Skal eksamenen ikke evalueres, bør evalueringen ligge som afslutning på forløbet, så evalueringen kan indgå i undervisningen og evt. følges op mundtligt. Hvis evalueringen lægges efter eksamenen, skal den være afsluttet før karaktergivningen.

Underviser har ikke adgang til at se besvarelser før efter et forløbs afslutning eller en overstået eksamen. Dette sikrer, at studerende/kursister kan være trygge ved, at vurderinger af undervisningen ikke påvirker bedømmelsen af en eksamensopgave.

Fokusgruppeinterview kan foretages under eller efter et forløb, afhængigt af formålet med fokusgruppen.

Øvrige evalueringer placeres ud fra en vurdering af ønsket med den konkrete vurdering.
 

4. Sammenskrivninger

Underviser (eller anden ansvarlig fra underviserside) sammenskriver resultaterne af forløbets evaluering og supplerer med egne overvejelser over resultatet.

Sammenskrivninger sendes  til de studerende og kvalitetschefen senest to uger efter forløbets afslutning, dvs. to uger efter at de studerende har fået deres bedømmelse i Wiseflow, uanset om bedømmelsen har form af en karakter eller bestået/ikke bestået (fristen kan forlænges i ferieperioder).

Sammenskrivninger af kvantitative undersøgelser indeholder altid den samlede svarprocent og en opgørelse over de tre overordnede spørgsmål

  • om forløbet er tilrettelagt, så det er muligt at nå målet.
  • om forløbet er afviklet, så det er muligt at nå målet.
  • om den studerende/kursisten faktisk har nået målet.

Hvis spørgsmål har fået under 3 i bedømmelse, skal sammenskrivningen indeholde scoren for dette/disse spørgsmål samt en kort opsummering af  kommentarerne til spørgsmålet, en vurdering af, hvad der gik galt og om noget ændres på kommende forløb.

Kvalitetschefen samler sammenskrivningen for de enkelte uddannelser, så der efter hvert semester ligger en oversigt over evalueringerne af uddannelsens forløb. Oversigten er tilgængelig for undervisere, uddannelsesledere, uddannelseschefer samt studerende/kursister.

Konklusioner på fokusgrupper sendes senest to uger efter mødet til de studerende/kursisterne på forløbet samt kvalitetschefen (fristen kan forlænges i ferieperioder).

Papiret skal indeholde oplysninger om, hvor mange der deltog, hvem der gennemførte interviewet, og hvilke områder der var udpeget til at være i fokus. Udover konklusionen på mødet, skal intervieweren (eller en anden person, der deltog med den opgave) i kort form beskrive det overordnede indtryk samt det især positive/især problematiske.

5. Opfølgning på evalueringer

Uddannelsescheferne har det overordnede ansvar for, at evalueringerne bruges i udviklingen af uddannelsernes mål, indhold og tilrettelæggelse, samt at der foregår videndeling på området på både afdelings- og institutionsniveau.

Processen tilpasses mødestrukturerne i de enkelte afdelinger, men inddrager altid både uddannelsesledere, undervisere, kvalitetschef og De Studerendes Råd eller andre repræsentanter for de studerende/kursister.

På baggrund af oversigterne fra kvalitetschefen indkalder uddannelsescheferne hvert semester uddannelsesledere og kvalitetschef til en overordnet drøftelse af, om der er særlige områder, der skal fokuseres på inden for afdelingen, herunder en opfølgning på de tiltag, der har været iværksat som resultat af evalueringerne.

På baggrund af disse møder giver kvalitetschefen rektoratet en status.

Kvalitetschef Solveig Schmidt / Prorektor Lars Poulsen
December 2013/revideret juni 2015

Senest ændret: fredag, 10. maj 2019, 13:27