Definition på journalistiske artikler og akademiske opgaver

På de journalistiske uddannelser uddannelser er der i tilknytning til flere forløb, bl.a. i samfundsfag og ved praktikopgaven på 2. del, et krav om, at besvarelserne udformes som en akademisk/analytisk opgave.

Her en kort beskrivelse af målet med og dermed forskellen på en artikel-opgave (eller i bredere forstand et journalistisk produkt) og på en akademisk opgave.

Den akademiske opgave

Den akademiske opgave er karakteriseret ved en bestemt struktur, som afspejler, at hovedformålet med arbejdet med opgaven er, at dens forfatter tvinges til at forholde sig analyserende og reflekterende til et spørgsmål og at nå frem til et svar på dette spørgsmål.

I formen ligger, at der skal formuleres en udtrykkelig problemformulering (det/de spørgsmål, som skal besvares), at der skal foretages metodiske og teoretiske overvejelser, at der skal indhentes det relevante datamateriale/informationer/empiri, og ikke mindst at den studerende skal vise, at hun/han kan bearbejde og analysere de indsamlede informationer, således at hun/han til sidst kan nå frem til en konklusion.

Den typiske struktur i en akademisk opgave vil derfor være:

1)    Titelblad og indholdsfortegnelse.

2)    Indledning (den faglige ramme – hvor er vi henne?)

3)    Problemstilling. Det spørgsmål, som skal besvares i opgaven. Omfatter ofte et "hvorfor"-spørgsmål.

4)    Motivation. En kort begrundelse for problemstillingen: Aktualitet, relevans, samfundsmæssig vigtighed, teoretisk relevans. Hvorfor er det noget, som bør beskæftige såvel forfatteren som læseren?

5)    Evt. en læsevejledning. Hvilke afsnit indeholder opgaven, i hvilken rækkefølge, og ikke mindst: hvorfor?

6)    Metodiske og teoretiske overvejelser. Hvordan kan det stillede spørgsmål besvares? Afgrænsning af analyseobjekt. Ved hjælp af hvilke metoder og hvilke typer af informationer? Er der evt. teorier, som kan bidrage til at besvare spørgsmålet?

7)    Analyse og fortolkning. Hovedvægten i opgaven skal som regel lægges på analyse og fortolkning af det relevante datamateriale/informationer/empiri. Analysen og fortolkningen skal formidles struktureret og nuanceret med argumenter for eller imod en given udlægning.

8)    Konklusion og evt. perspektivering. Sammenfatning af analysens resultater og afprøvning af egne argumenter og vurderinger. Evt. perspektivering: hvad betyder det så? Hvad er perspektiverne på længere sigt, på andre områder, i andre sammenhænge?

9)    Noter og litteraturliste.

Den journalistiske artikel

Der findes mange journalistiske genrer, men den undersøgende eller analytiske journalistik hviler grundlæggende på de samme principper som den akademiske opgave. I den analytiske journalistik er målet at udrede og forklare et komplekst spørgsmål for læseren, at give læseren nogle svar og forklaringer, som hun/han ellers ikke ville have - at gøre læseren lidt klogere med andre ord.

Forarbejdet til den gode analytiske journalistiske artikel er derfor knyttet til den akademiske opgave, men den journalistiske artikel formidles med udgangspunkt i modtageren, fordi målet med den opgave er at få en læser til at hænge på hele vejen.

I artiklen-opgaven serveres indsigten fra analysen på en så tilgængelig og attraktiv måde som muligt. I forhold til den akademiske opgave vil artiklens forfatter oftest vende det hele om og begynde med konklusionen, bruge fængende sprog, sikre identifikation og have flere indgange til teksten såsom faktabokse osv.

Hvorfor kan de akademiske opgaver så ikke skrives i journalistisk form?

Fordi målet med den akademiske opgave ikke er at vise, at man som studerende kan formidle den indsigt, der er opnået. Målet er i stedet at vise, at man kan indhente og bearbejde store mængder information og forholde sig selvstændigt og kritisk til denne information. Den akademiske opgave træner den analytiske evne og evnen til at reflektere og se tingene i et større perspektiv. Den træner ikke formidling.

Ikke fordi formidlingen ikke er vigtig, for det er den - men fordi den træning ligger mange andre steder på uddannelsen.

August 2010

 

Senest ændret: fredag, 22. februar 2013, 13:57