ECTS - sådan beregnes den tid, du skal bruge på et fag eller forløb

ECTS - hvordan og hvorfor

Alle videregående uddannelser i Europa opgør deres uddannelser i ECTS, som står for European Credit Transfer System.

Systemet er oprindeligt indført for at gøre det lettere for både studerende og uddannelsesinstitutioner at sammenligne fag på tværs af uddannelser, når studerende vil læse et fag på en anden uddannelsesinstitution (måske i et andet land) og have merit for det. Men ECTS er også et godt redskab til at få overblik over, hvor meget et konkret fag fylder i ens egen uddannelse, eller på et kursus, man følger.

ECTS måler kun en enkelt ting, nemlig den studerendes arbejdsbelastning på et forløb. ECTS siger ingenting om det faglige niveau eller forløbets sværhedsgrad. Hvis man vil have de oplysninger, skal man dykke ned i de enkelte fagbeskrivelser for et fag. Der er det ikke nok, at ECTS’ene lever op til kravet, hvis man vil søge merit.

I optællingen af et forløbs timer ligger alle former for aktiviteter: læsning af pensum, forberedelse af anden art, skemalagte timer, opgaver, øvelser, projekter, eksamener osv.

1 ECTS svarer til 25-30 timer
5 ECTS bliver til 125-150 timer
10 ECTS til 250-300 timer
15 ECTS til 375-450 timer

Et semester er på 30 ECTS. Et studieår på 60 ECTS.

ECTS regnes i cirka-tal, fordi studerende og kursister er forskellige og bruger forskellig tid på at tilegne sig samme stof, så man kan ikke give præcise tal for, hvor mange timer man skal bruge på et forløb. 

Mange forløb er på 5 eller 10 ECTS. Det svarer til hhv. ca. 3 og ca. 6 ugers arbejde på et fuldtidsstudie, men fag kan også spredes ud over længere tid - og så selvfølgelig med et mindre tidsforbrug i de enkelte uger.

I forhold til fuldtidsstuderende er tommelfingerreglen, at en gennemsnitlig studieuge er på ca. 40-50 timer, afhængigt af, hvor mange uger semestret består af. Timetallet kommer over den almindelige arbejdsuge på 37 timer på arbejdsmarkedet, fordi fuldtidsstuderende har længere ferier, men forventes at levere ca. samme antal studietimer som en ansat har arbejdstimer på et år.

Underviserne bruger ECTS i planlægningen af en konkret undervisning, så man ved, at forløbet hverken kræver for lidt eller for meget af de studerende rent tidsmæssigt. Bemærk dog, at man godt kan komme til at bruge ekstra tid på et forløb, hvis man fx skal lave opgaver om for at kunne bestå. Den ekstra tid er ikke - og skal ikke - regnes med i fagets ECTS.

ECTS og pensum

Pensum er en del af den studerendes arbejdstid. Også her er studerende forskellige og læser i forskelligt tempo, men der er lavet beregninger, som viser nogle gennemsnit, og det er dem, underviserne bruger til at beregne tiden til læsning.

En studerende forventes at have en gennemsnitlig læsehastighed på:

200 ord i minuttet, ved danske fagartikler (svarende til 24 normalsider af 500 ord, i timen)
100 ord i minuttet, ved engelske fagartikler (svarende til 12 normalsider af 500 ord, i timen)

Oversat til forskellige former for litteratur giver det nedenstående tommelfingerregler, som dog ikke dækker al den litteratur, der bruges på Danmarks Medie- og journalisthøjskole, da en del litteratur har en mindre sværhedsgrad end faglitteratur normalt har, fx introduktioner til et fag.

1) dansksproget faglitteratur: 18-24 sider pr. time
2) dansksproget teknisk forskningslitteratur: 14 sider pr. time
3) engelsksproget faglitteratur: 9-12 sider pr. time
4) engelsksproget teknisk forskningslitteratur: 7 sider pr. time

ECTS og Studieaktivitetsmodellen

På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole arbejder vi med en Studieaktivitetsmodel, som beskriver de forskellige former for aktivitet, et fag eller et forløb kan være sat sammen af (video om modellen kan ses på denne side).

For at give de studerende et overblik over, hvordan et forløb ser ud, arbejder vi på at koble ECTS og Studieaktivitetsmodellen sammen, så vi beskriver, hvor mange af arbejdstimerne der ligger i hvilken form for aktivitet. 

Eksempel: Herunder ses beskrivelsen af et forløb på 15 ECTS, ca. 435 timer.

 

ECTS og eksamen

For at få et fags ECTS skal hele faget været bestået. Det vil sige, at et fags ECTS kun gives til de studerende og kursister, der gennemfører hele faget og lever op til de krav, der stilles for at bestå. Man kan ikke få fx halvdelen af ECTS’ene, hvis man har deltaget i alt, men dropper den afsluttende eksamen.

Hvis du vil vide mere

Du kan læse mere om ECTS her:

EU-Kommissionens direktorat for uddannelse og kultur har lavet dette to-siders papir om “De vigtigste træk ved ECTS

Den fulde ordlyd, på engelsk og 64 sider, ligger her.

Og endelig er her Uddannelsesministeriets side om ECTS.

Senest ændret: torsdag den 27. august 2015, 20:02