Spørgsmål og svar om deltagelse i undervisningen på grunduddannelserne

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen på grunduddannelserne

Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats?

Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås.

Eksamen: Vi bedømmer den indsats, du har præsteret. Og kun den. Hvis du for eksempel er til eksamen i Mediejura, er det den skriftlige besvarelse der tæller. En evt. god eller dårlig indsats i undervisningen tæller ikke med.

Forløb: Vi foretager en samlet vurdering af din indsats, altså har du været til stede, har du deltaget aktivt i gruppearbejde og undervisning, har du afleveret dine opgaver til tiden, har kvaliteten været i orden osv.

Hvad betyder det, at jeg har mødepligt?

Det betyder, at du har pligt til at deltage i den planlagte undervisning, det vil sige i de undervisningstimer, der fremgår af programmet for dit forløb – for eksempel når din underviser står i klassen eller i auditoriet og holder oplæg. Ordet pligt skal forstås bogstaveligt. Du skal møde, fuldstændig som du skal møde på en arbejdsplads. Mødepligten gælder også e-læring, så du skal sidde foran computeren, hvis der er undervisning over nettet. Det er en betingelse for at bestå forløbet, at du møder op og er aktiv i undervisningen. Der er ikke mødepligt til alt. Du kan se i undervisningsplanen, hvornår der er mødepligt på de enkelte forløb.

Hvordan ved I, om jeg er der?

Underviserne har haft forskellige måder at opgøre det på, men fra efteråret 2015 bruger alle Attendance-modulet i Moodle. Der bliver du registreret, når du logger ind på dit holdrum i Moodle OG er på skolens ip-adresse. Det vil sige, at hvis du har mere end ét fag en dag, skal du ind på alle holdrum, så din tilstedeværelse registreres i alle fagene. Forsøg på snyd falder under højskolens almindelige regler om snyd og dokumentfalsk og afgøres af rektoratet.

Hvad betyder det, at jeg har deltagelsespligt?

Det betyder, at du har pligt til at deltage aktivt i de aktiviteter, der knytter sig til undervisningen. Det kan for eksempel være gruppearbejde, deltagelse i feedback eller aflevering af opgaver. Og pligt skal forstås bogstaveligt. Du skal møde, når gruppen har aftalt at mødes, og du skal bidrage med det, I har aftalt at bidrage med. Du skal kort sagt være en aktiv medspiller i din gruppe. Deltagelsespligten gælder også e-læring, så du skal bidrage på samme måde, som hvis aktiviteten fandt sted i klassen.

Hvad sker der, hvis underviser vurderer, at jeg ikke er aktiv nok og ikke opfylder møde- eller deltagelsespligten?

Så består du ikke forløbet. Det er en betingelse for at bestå, at du møder op og er aktiv i løsningen af opgaver, gruppearbejde, optagelse, redigering, feedback osv. Du kan se i undervisningsplanen, hvornår der er møde- og deltagelsespligt på de enkelte forløb.

Hvorfor har skolen møde- og deltagelsespligt?

Det er et valg, vi har truffet. Alternativet er skriftlige eksamener, og vi vurderer, at det nogle gange er en fordel for de studerende at blive bedømt på indsatsen i hele forløbet frem for ved en eksamen. Vi oplever, at studerende begår lærerige fejl også i den sidste opgave, som skal bestås for at bestå det samlede forløb. Nogle opgaver indeholder fejl, som ville betyde, at de ikke kunne bestå, hvis der alene var tale om en skriftlig eksamen. Men når vi kan inddrage for eksempel en afsluttende feedback og/eller den studerendes læring gennem hele forløbet, kan vi vurdere, om vedkommende – på trods af fejlene – har forstået pointerne og er på det niveau, han/hun skal være på for at bestå. Men det er som sagt et valg, og vi diskuterer med mellemrum, om det fortsat er det rigtige valg.

Hvorfor skal jeg møde og være aktiv, hvis jeg hellere vil læse på egen hånd?

Det er, fordi du ikke kun skal læse dig til en faktuel viden. I næsten alle forløb skal du også vise, at du opnår de færdigheder, der hører til forløbet. Du skal for eksempel vise, at du kan samarbejde med andre, at du kan give en mundtlig feedback, at du kan bidrage konstruktivt i en ideudvikling eller en redigering, at du kan deltage med relevante input i etiske debatter, at du kan påtage dig en del af en større opgave, der skal løses af gruppen – eller noget helt syvende. Derfor er det ikke nok, at du sidder hjemme og læser litteraturen eller løser opgaverne. Du skal indgå i arbejdet på alle niveauer.

Kan I ikke være ligeglade med, at jeg ikke kommer, hvis jeg bare er dygtig?

Nej, for vi ved ikke, om du er dygtig, når du ikke kommer. Vi har behov for at se dig agere i forskellige sammenhænge, for at kunne vurdere om du har den nødvendige viden, har opnået de krævede færdigheder og arbejder med dine personlige egenskaber. Det kan vi ikke vurdere, hvis vi ikke ser dig.

Får jeg fri fra undervisningen, hvis jeg er guide til Åbent Hus, rusvært eller laver praktikavis?

Både ja og nej.

Ja: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vil gerne have studerendes bidrag til at rekruttere nye ansøgere og til at give nye studerende en god start på skolen. Skolen opfordrer derfor studerende til at melde sig som guider m.v. til Åbent Hus og til at være rusværter for 1. semester. Disse aktiviteter vil i begrænset omfang kunne påvirke din egen undervisning, og det tager underviserne hensyn til. Du skal følge undervisningen og lave samme opgaver som alle andre, men der kan være tale om f.eks. at rusværter nogle dage møder 5-10 minutter for sent især i de første uger efter semesterstart, eller at guider til Åbent Hus skal have fri til at deltage i forberedende møder eller være klar på et bestemt tidspunkt den dag, der er er Åbent Hus.

Nej: Der er ikke undervisningsfri til alle aktiviteter. Der er fx ikke undervisningenfri til at lave praktikavis, da det er en ren studenteraktivitet, som skolen ikke har andel i.

Jeg skal på ferie med min familie i en uge. Kan jeg sikre mig, at jeg ikke dumper af den grund? Jeg vil godt arbejde ekstra før og efter.

Du er desværre nødt til at lade familien tage af sted uden dig. Du kan ikke tage ferie, når der er undervisning. Vores undervisning består ikke af stof, der udelukkende skal læses – og som kan læses hvor og hvornår, det skal være. Vores fokus på gruppearbejde gør, at du skal være til stede og deltage i ideudvikling, opgaveløsning, fælles feedback, debatter, redigering eller hvad der nu står på programmet for det forløb, du deltager i. Det er læring og samarbejde, du ikke kan indhente før og efter en ferie. Det finder i sagens natur kun sted, mens det sker.

Men vi vil gerne hjælpe dig til at planlægge din ferie. På semesterplanen kan du se, hvornår du har ferie, og hvis du har brug for at kunne se længere frem i tid, kan du spørge studieadministrationen, om de kan hjælpe dig.

Jeg har fået en uges meget studierelevant arbejde. Kan jeg få fri til det?

Nej. Kun hvis du er så heldig, at arbejdet vil lære dig lige præcis det, du skulle have lært i den uge – og så meget held har vi endnu ikke set eksempler på. Uanset om arbejdet er studierelevant eller ej, erstatter det ikke den undervisning, du skal have. Når din underviser lader dig bestå et forløb, skriver han/hun under på, at du har lært det, der står i undervisningsplanen for forløbet. Det har du ikke, hvis du er væk.

Hvor meget må jeg blive væk uden at dumpe?

Som udgangspunkt må du slet ikke blive væk. Der er mødepligt, og du skal møde til al planlagt undervisning. Men du kan jo blive syg, og så vil vi gerne have, at du passer på dig selv og bliver hjemme.

Det er umuligt at sige, hvornår fraværet har varet så længe, at forløbet ikke kan bestås. I ét forløb kan en uge være for meget, mens det i et andet forløb kan indhentes ved en erstatningsopgave. Det kommer helt an på indholdet i den uge. Hvis holdet arbejder selvstændigt med en opgave, kan du måske lave den på et senere tidspunkt. Men hvis ugen er en introduktion til resten af forløbet, for eksempel introduktion til tv-teknikken, så kan fraværet betyde, at du ikke kan følge med i resten af forløbet – og dermed er du i realiteten dømt ude. Det er altid underviseren, der afgør, om fravær medfører, at du dumper forløbet. Det er også underviseren, der afgør, om evt. fravær kan kompenseres gennem erstatsningsopgaver, og - hvis opgaver kommer på tale - hvilket omfang de skal have.

Hvad nu, hvis jeg bare bliver væk?

Det bestemmer du selv. Vi respekterer, at du kan gøre, hvad du vil. Du skal så respektere, at det har konsekvenser for dine muligheder for at bestå et forløb. Gentagne tilfælde af ulovligt fravær betyder, at du går glip af så meget, at vi ikke kan stå inde for, at du har fået det krævede ud af forløbet. Derfor dumper du formodentlig. 

Vi bruger ikke kræfter på at spekulere over, hvor du mon er, når du ikke er her. Men vi registrerer, om du er her, og om der er tale om sygdom. Og så agerer vi ud fra reglerne om, at kun sygdom eller andet lovligt fravær kan udløse en erstatningsopgave, og at møde- og deltagelsespligt er en forudsætning for at  bestå forløbet. Når forløbet er slut, vurderer din underviser, om du består eller ej.

Kan man dumpe af anden grund end for meget fravær?

Ja, for at sige det lidt firkantet, kan du dumpe, hvis du er for dårlig, eller hvis du ikke overholder deadline.

Kvaliteten først: Du kan dumpe, hvis du yder for ringe indsats i undervisningen og/eller gruppearbejdet, eller hvis kvaliteten af dine opgaver ikke lever op til kravene. Det er din underviser, der er i hvert enkelt tilfælde vurderer, om indsatsen/kvaliteten er god nok.

Deadline: Du kan dumpe, hvis du ikke afleverer dine opgaver til tiden. Deadline skal overholdes. Overskridelse af deadline kan i sig selv udløse, at du ikke består forløbet. Hvis du har en god grund til at bede om udsættelse, skal du kontakte din underviser og undersøge, om det er muligt at få en ny deadline. Men så skal den overholdes. Og det er vigtigt, at du aftaler en eventuel overskridelse af deadline på forhånd. Vi giver ikke udsættelse med tilbagevirkende kraft.

Hvad sker der, hvis underviseren vurderer, at mine opgaver ikke er løst tilfredsstillende?

Din underviser kan bede dig omarbejde en opgave om, hvis den er for ringe. Men det er ikke sikkert, at underviseren gør det. Underviseren kan også komme til den konklusion, at din indsats i det hele taget har været så ringe, at en omarbejdning af en enkelt opgave ikke nytter noget. Og så dumper du forløbet.

Bemærk, at i nogle forløb giver underviseren feedback til den afsluttende opgave. Denne feedback har du ikke krav på, hvis du skal lave opgaven om. I det tilfælde vil du blot få en bedømmelse af din opgave som godkendt eller ikke-godkendt.

Jeg skal lave en tv-opgave om, men kan ikke låne et kamera. Hvad gør jeg?

Højskolen har kun en vis mængde udstyr, og vi friholder ikke noget til evt. omarbejdninger, så det kan godt være rigtigt, at du er blevet afvist, da du ville låne et kamera. Det gælder ikke kun tv. På alle forløb, der kræver teknisk udstyr, kan du få det problem, at udstyret ikke er til rådighed for dig efter forløbets afslutning.

Du må tage kontakt til din underviser og aftale, om og hvornår du så har mulighed for at lave opgaven om.

Hvad sker der, hvis jeg dumper?

Det kommer an på, hvilket forløb det er, og hvorfor du er dumpet.

Hvis du dumper et forløb på grund af for dårlig kvalitet i de afleverede opgaver og/eller for ringe indsats i det hele taget: Du skal tage forløbet om. Du har tre forsøg. Hvis du ikke består tredje gang, bliver du administrativt udmeldt af uddannelsen. 

Hvis du dumper et forløb, fordi den afsluttende opgave har for dårlig en kvalitet: Du har to muligheder:
1) At lave en ny opgave eller lave den afleverede om. Det afgør underviseren. Du skal aftale ny deadline med underviseren. Du kan ikke forvente, at underviseren er klar til at se på din opgave på et hvilket som helst tidspunkt, men opgaven vil blive bedømt, senest når forløbet kører næste gang. Hvis du ikke afleverer til tiden, regnes det for et forsøg (ligesom ved en eksamen). Du har tre forsøg. Hvis opgaven ikke godkendes tredje gang, bliver du udmeldt af uddannelsen.
2) At tage forløbet om. Du har lov at tage et forløb igen, hvis du ikke består det. Du har tre forsøg. Hvis du ikke består senest efter tredje forsøg, bliver du udmeldt af uddannelsen.

Hvis du dumper en skriftlig eksamen: Du skal tage eksamen om. Du har tre forsøg. Hvis du ikke er bestået tredje gang, bliver du udmeldt af uddannelsen.

Hvis du skal lave en opgave om, skal du aftale krav og deadline med underviseren. Hvis du skal gå et forløb om eller er dumpet en eksamen, skal du kontakte Studieadministrationen, som kan fortælle dig, hvornår det er muligt for dig at komme på et forløb igen / hvornår en eksamen udbydes igen.

For nogle forløb gælder det, at de skal bestås, før du kan gå videre til andre forløb. Studieadministrationen kan hjælpe dig med at undersøge, hvilke konsekvenser et ikke-bestået forløb eller en dumpet eksamen har for din videre uddannelse. 

Hvad nu hvis jeg er syg?

Så skal du via telefon eller mail melde dig syg til din underviser. Det skal du gøre om morgenen, før undervisningen starter. Hvis du er syg i længere tid, som regel mere end tre dage, kan vi kræve en lægeerklæring, som du selv skal betale for. Sygdom er lovligt fravær, og hvis det er muligt, vil underviseren give dig en erstatningsopgave, så du kan komme på omgangshøjde med resten af holdet, når du møder igen. Men nogle gange kan sygdommen vare så længe, at det ikke er muligt at indhente det forsømte med en erstatningsopgave. Det betyder, at du ikke kan bestå forløbet. Underviserne vurderer i hvert enkelt tilfælde, om det er muligt at indhente det tabte med en erstatningsopgave.

Hvad hvis jeg er syg meget længe, i uger eller måneder?

Så er det vigtigt, at du sender os en lægeerklæring, fordi det sætter uret i stå i forhold til to overordnede regler: Reglen om, at du skal have bestået 1. årsprøve, senest to år efter at du er starter på uddannelsen, og reglen om, at du skal have afsluttet uddannelsen senest to år efter normeret tid, dvs. hvis din uddannelse er på 3,5 år, skal du være færdig efter senest 5,5 år.

Send lægeerklæringen til uddannelsesadministrationen, så de kan få den registreret, og tag kontakt til dem, når du bliver rask igen. Så finder vi ud af, hvordan du kan komme i gang igen. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om noget vedrørende længerevarende sygdom.

Får jeg fri til tandlæge og læge?

Nej. Som udgangspunkt regner vi med, at du styrer uden om undervisningen, når du laver aftaler med læge, tandlæge, fysioterapeut osv.

Hvad med mit barns sygdom?

Børns sygdom tæller på samme måde, som hvis det er dig selv, der er syg. Det kan du læse mere om i Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles børnepolitik, der står i bunden af den her side.

Er det kun sygdom, der er lovligt fravær? Hvad med begravelse eller barsel?

Du har naturligvis lov at blive væk fra undervisningen ved såkaldt sociale begivenheder, der bare er vigtigere end undervisning, for eksempel sygdom og/eller død i nærmeste familie. Men du skal aftale det med din underviser, så han/hun ved, hvorfor du er fraværende – og du skal naturligvis være indstillet på, at fraværet vil have konsekvenser i form af erstatningsopgave eller andet. Bemærk, at det gælder sociale begivenheder i nærmeste familie. Du får ikke fri, fordi din ekskærestes moster er syg.

Du har også lovligt fravær i forbindelse med barselsorlov. Loven giver dig nogle tidsmæssige rammer for at være sammen med dit barn, og dem respekterer vi naturligvis. Men også her skal du være indstillet på, at fraværet kan have konsekvenser. Længerevarende fravær vil som oftest betyde, at du skal tage orlov et semester eller to. Kortere fravær kan eventuelt klares med erstatningsopgaver eller med at tage at udskyde et enkelt forløb eller to.

Har jeg krav på at få en erstatningsopgave, hvis jeg er væk?

Kun hvis fraværet skyldes sygdom eller andet lovligt fravær, og kun hvis underviseren vurderer, at det overhovedet et muligt at indhente det forsømte med en erstatningsopgave. Det tager underviseren stilling til i hvert enkelt tilfælde.

 

Spørgsmål sendes til
Kvalitetschef Solveig Schmidt
sos@djmx.dk

89 440 221

Senest ændret: mandag, 10. august 2015, 09:57